Lokalhistorie

     Mine lokalhistoriske engagementer

Jeg har bl. a. arbejdet med nedenstående 6 emnekredse, hvortil der er henvisninger nedenfor til adskillige kildematerialer. Det er:

Til hvert emne er der særskilte indledninger (klik på emnet) med en række underpunkter, der bliver forklaret dér. Det fremgår, at det overvejende er brede og totale lokalhistoriske kilder, jeg arbejder med - og ikke personalhistorie.

Se også kildeudgaven til "Næstved i middelalderen" under UDGIVELSER

Siden er absolut ikke færdig, og i takt med at jeg har tid for andre projekter, vil der blive lagt mere ind på siden.

Jeg har været tilknyttet Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv (hedder nu NæstvedArkiverne) som frivillig, ulønnet medarbejder siden 1986 (aktiv siden 1982). 

Fra 2012 har jeg tillige været med i Lokalhistorisk Udvag, der er sammensat af tre brugere, to politisk udpegede og arkivlederen.

Som lokalhistoriker har jeg gravet mange spændende sager frem fra gemmerne, der venter på at blive bearbejdet og indskrevet; herunder en del materiale fra før jeg fik computer i begyndelsen af 1990’erne.

 

 

 

 

 

 

Der er tilsvarende en række nyere undersøgelser, der skal systematiseres og lægges ind. Fx har jeg i årevis brugt 4-5 timer om ugen på at granske gamle udskiftnings- og matrikelkort for Næstved-området for at opskrive alle gamle såkaldte marknavne og plotte dem ind på kort. Der er rigeligt til mange år.

I en del år har jeg prøvet at formidle nogle af disse ting; bl.a. gennem lokalhistoriske kurser/studiekredse for Næstveds Vestegn og artikler samt foredrag om lokalhistorie: Livet på Landet, Næstved gennem 1.000 år, Kirker i Sydsjælland m.m.

Naturligvis kommer den mest tidskrævende formidling til udtryk gennem mine bøger.

Hertil har jeg indimellem haft små opgaver for Næstved Museum af frivillig art. De senere år specielt omkring undersøgelse af gamle sted- og marknavne i forbindelse med løbende udgravningsprojekter.
Jeg har fulgt med i stort set alle lokale udgravninger i Næstved siden 1979.

Som anmelder af egnshistorisk litteratur til årbogen for Historisk Samfund for Præstø Amt 1987 og 1990-2008 har jeg fået et bredt overblik over regionen.

Illustrationerne er sat ned i opløsning, for at de ikke skal fylde for meget på nettet. Hvis der er nogen, der har brug for en illustration i en bedre opløsning – så send en forespørgsel. Det er gratis at bruge illustrationerne privat med kildeangivelse.

 

 

     Danmarks Riges Breve 1135-1412

Her et udvalg af tekster – indskannet efter en lang række bøger, der findes på Næstved Bibliotek; ligesom Kancelliets Brevbøger fra tiden efter 1550, som jeg har brugt meget til min lokalhistorie, men ikke indskrevet/skannet på samme tilgængelige måde som DRB, der er lagt på min hjemmeside til deling med andre.

Dokumenterne er udvalgt efter relevans for Næstved og omegn.
Ofte er der lavet ekstra indrykninger o.l. for at fremme læsbarheden. Der er en del private kommentarer, som kan bruges eller glemmes

Der kan søges i teksterne efter bestemte lokaliteter, personnavne eller emner. Brug Rediger/Søg - funktionen.
Selv har jeg bl.a. brugt DRB til at søge efter vandmøller, boder og gilder i Næstved samt diverse lokaliteter. Vandmøller i DRB er omtalt ca. 30 steder i DRB. Se filen under vandmøller.

Man kan også markere i teksten og overføre den til egen fil.
Alternativt kan hele dokumentet gemmes på egen computer.
Selvom jeg har brugt lang tid på at skanne teksterne og kommentere dem, så er det jo ikke mine originale tekster, men fælles gods i dansk historie.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

 

 

Uddrag af brev fra 29. november 1135
Biskop Eskil af Roskilde stadfæster og godkender, hvad Peder Bodilsen og hans brødre Hemming og Jørgen samt deres moder har skænket til oprettelse af et benediktinerkloster i Næstved, og skænker selv forskellige bispelige forrettigheder til klostret.

"… I denne jammerdal har de, idet de i deres hjerte stilede mod det høje … overdraget den kirke i Næstved, som syntes at høre under deres ret, sammen med alt tilliggende til Gud og St. Peter, for at der sammesteds kan blive indstiftet et klostersamfund efter den hellige Benedikts ordensregel.
… Derefter følger en række andre gaver, særlig jord og skov, og dokumentet slutter med en kraftig forbandelse:
Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at krænke disse vore bestemmelser og forvovent drister sig til at forurolige Guds tjenere, og han ikke efter anden og tredie gang at være påmindet kommer til besindelse, skal han være hjemfalden til Guds straf sammen med Dathan og Abiron, som jorden opslugte, skal han tilintetgøres og slås ned med dobbelt slag, skal han udslettes af de levendes bog, iføres sin skam som en kappe og være en forbandelse! Maranatha .
Det ske. Det ske. Amen....."

Se Danmarks Riges Breve 1135 - 1412
Se Danmarks Riges Breve - Ordforklaring

 

 

     De Ældste Danske Archivregistraturer

ÆDA er udgivet af det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog efter originaler i Geheimearchivet – København 1854-1910.

Se Bind 1
Se Bind 3          TILBAGE TIL  OVERSIGTEN
Se Bind 4 og 5.1.              

Det er sjældne bøger, der ikke er let tilgængelige. Derfor kan det måske være relevant for andre lokalhistorikere fra egnen at se, hvad der gemmer sig i disse registranter.

Mit udvalg af tekster er meget selektivt, og det var først i forbindelse med research til min bog Stednavne i det Sydlige Sjælland (2012), at jeg fik kendskab til disse bøger; bl.a. brugt vedr. den forsvundne kirke i Smidstrup, Jungshoved..

Jeg har en række kommentarer undervejs til mit eget brug – brug dem eller lad være. Dertil har jeg lavet stikord over de indskannede tekster. Brug søgefunktionen Rediger/Søg.

scan2

 

SCAN1

                                     Indholdfortegnelsen i ÆDA.

Tv. ses en domudskrift fra 1417, hvor Roskildebiskoppen, Jens, sammen med flere fra Danmarks Riges Råd fældede dom i en sag mellem broder Gert Ring (prior) for sortebrødreklostret i Næstved og en borger i byen, som havde slået en af munkene ihjel.
Hvad dommen lød på er uvist, men det virker som om gernings- manden har kunnet betale sig fra det (dyrt). Havde det været en fattig mand, der ikke kunne betale mandebod, var sagen næppe nået så højt op i systemet. Han havde da vel selv måttet bøde med livet .


 

     Vandmøller omkring Næstved

2005-06 brugte jeg det meste af min fritid på at finde omtaler eller antydninger af gamle møller for Næstved Museum – især vandmøller, Jeg er i den anledning i al beskedenhed nævnt på forsiden af museets Mølleregistrant:

Næstved Museum takker alle der i en eller anden form har leveret materiale til mølleregistranten. - Især tak til Svend C. Dahl for hans utrættelige entusiasme og arbejde med at lokalisere og finde beskrivelser af omegnens møller i diverse kortmaterialer samt skriftlige kilder - herunder gennemgangen af Møllebogen 1689, Næstved Museum

Museets Mølleregistrant (den offentliggjorte del) er væsentlig mere kortfattet end min egen oversigt. (Klik for at se netudgaven.) Til gengæld har den en oversigt over nyere møller efter ca. 1750. Jeg har koncentreret mig om tiden før ca. 1750.

vandmølle


 

 

 

Følgende materialer er tilgængelige
(Klik på overskrifterne):

Vandmøller i Næstved Kommune
De registrerede møller (ialt 113) er fra før ca. 1750. Materialet er udarbejdet i 2007 og revideret i 2011. Enkelte gamle stubmøller er omtalt, men ikke Næstved-vindmøllerne.

Vandmøller nævnt i DRB 1135-1412
Møller beliggende i Næstved Kommune anno 2007. Alle dokumenter er indskannet fra den trykte udgave – og suppleret med netudgaven 1400-1412.       

Møller nævnt i Møllebogen fra 1689
Her er kun medtaget møller i Næstved Kommune (2007). I Møllebogen er møller fra hele landet nævnt. Næsten alle er vandmøller.  

Vandmøller især langs Harrested Å og Saltø Å
Her findes en mere indgående beskrivelse af en række møller
og forslag til deres placering, vist på kort.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

 

 

Folketællinger 1845 – Næstved Vest

Næstveds vestegn er her:
Fodby, Hyllinge, Karrebæk, Kvislemark, Marvede og Vallensved sogne
ialt 4.124 personer opskrevet.

Gå direkte til kildematerialet

1845-tællingen er en af de vigtigste folketællinger til lokalhistorie i 1800-tallet.
Her er det første gang, at der medtages fødesogn på de optalte,
hvilket er af stor betydning for både lokal- og slægtshistorikere.

Det kan synes overflødigt at lægge FT på en hjemmeside,
da de nu kan findes på Arkivalier-on-line og mange i Dansk-Demografisk-Database.
Men disse har jeg afskrevet lang tid før, der blev lagt tællinger på nettet.

Det er i sig selv ingen grund til at medtage dem.
Imidlertid får man her meget lettere et større overblik end,
 når man skal bladre side for side på en skærm og samtidig transskribere vanskelige ord.
I databasen ses ikke umiddelbart, når flere familier bor i samme ejendom.

Dertil har jeg i de fleste tællinger lavet statistik på indholdet,
som ikke findes andre steder.
Og ikke mindst kan der umiddelbart og lynhurtigt søges efter bestemte navne
blandt alle 4.124 personer.

Sogn 1845

Antal
personer

Antal
familier

Antal
ejendomme

Personer
pr. fam.

Personer
pr. ejd.

Fodby

810

165

139

4,9

5,8

Hyllinge

632

123

100

5,1

6,3

Karrebæk

1031

207

147

5,0

7,0

Kvislemark

259

53

47

4,9

5,5

Marvede

596

110

99

5,4

6,0

Vallensved

796

151

120

5,3

6,6

Ialt

4124

809

652

5,1

6,3

  • Det kan bemærkes, at der i gennemsnit er omkring 5 personer pr. familie på landet i 1845.
  • En ”familie” i folketællingsmæssig sammenhæng udgøres af de personer, der spiser sammen i samme husstand – dvs. inklusiv tjenestefolk og evt. logerende uden egen husholdning.
  • Et 2-familiehus kræver altså 2 skorstene og dermed 2 ildsteder, da køkkenet på den tid var direkte under skorstenen, der videde ud forneden.
  • Hvis jeg her havde lavet statistik på gårdmands- og husmandsfamilier, ville de første være over de 5 personer pr. familie og de sidste under.
  • Mens antallet af personer pr. familie er ret ens i sognene, træder der nogle tydelige forskelle frem, når man ser på antal personer pr. ejendom.
  • Jo højere tallet er, jo flere husmænd og daglejere er der i forhold til gårdmænd. Og for Karrebæk i toppen spiller fiskeriet også ind. Selve Karrebæk Ejerlaug ligger endda på 7,5 personer pr. ejendom. Det betyder at der er væsentlig flere 2 og 3-familiehuse, ja, helt op til 5 fattige familier bor i primitive længehuse med små lejligheder.
  • Jo mindre tallet er (Kvislemark, Fodby), jo mere homogent er landbosamfundet. I Kvislemark er den eneste 3-familie-ejendom endda præstegården, og det er absolut ikke udtryk for fattigdom.

Jeg har sammenholdt min afskrivning (stikprøve) med Dansk Demografisk Database (se overfor) og fundet flere steder med divergerende ordlyd. Ikke så meget i navne, men mest i fødesogn.
Ved eftertjek på arkivalier-on-line (se ovenfor) må jeg beskæmmet indrømme, at fejlene var gensidige.
Dvs. der kan være spredte fejl, men det er der altså også i DDD.

Karrebæk – eksempel på et fattigt længehus med 4 familier, præget af havnemiljøet.


Hs.    5

Iver

Hansen

29

g

Karrebæk

Hmd. - Søefarende

 

Johanne

Larsdatter

23

g

Karrebæk

hans Kone

 

Magrethe

Pederdatter

61

e

Karrebæk

Forsørges af Huusfaderen

 

Hans

Nielsen

9

u

Karrebæk

Pleiebarn

5b

Jens

Hansen

51

g

Karrebæk

Indsidder - Fisker

 

Ane Kathrine

Arvedsdatter

51

g

Karrebæk

hans Kone

5c

Maren

Andersdatter

55

e

Kongsted

Indsidder - Postbud

 

Karen Marie

Jørgensdatter

29

u

Karrebæk

hendes Barn

 

Carl

Pouelsen Geel

11

u

Karrebæk

hendes Barn 

5d

Dorthe

Hansdatter

55

e

Korsør

Indsidder

 

Jakob

Nielsen

25

u

Karrebæk

Fisker, ”(hendes Søn)”

Fra Vallensved et eksempel på en typisk gårdmandsfamilie


Gd.    8

Niels

Hansen

38

g

Vallensved

Gårdmand

33

Ane

Poulsdatter

38

g

Glumsø

hans Kone

 

Hans

Nielsen

9

u

Vallensved

deres Barn

 

Karen Marie

Nielsdatter

6

u

Vallensved

deres Barn

 

Jacob

Hansen

29

u

Vallensved

Tjenestekarl

 

Hendrich

Mortensen

22

u

Vallensved

Tjenestekarl

 

Maren

Olsdatter

24

u

Vallensved

Tjenestepige

 

Karen Marie

Hansdatter

16

u

Vallensved

Tjenestepige

 

Peder

Larsen

13

u

Vallensved

Tjenestedreng

Se kildematerialet med folketællinger/statistik fra følgende områder:

Fodby
Hyllinge  
Karrebæk  
Kvislemark  
Marvede  
Vallensved  
Marvede-Hyllinge-Vallensved statistik
Marvede-Hyllinge-Kvislemark-Vallensved samlet

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

 

Hyllinge og omegns historie

 

Lokalhistorien er emnet for 20 udgivelser af Hyllinge Beboerforening i perioden 2005-12. Rækkefølgen af emnerne er ikke logisk eller kronologisk, men bevidst blandet. Tegninger af Mikael Nielsen, Agerup. Tekst af Svend C. Dahl, Næstved. Her følger en Indholdsfortegnelse:

Lokalhistorie 1 – marts 2005
- Indledning
- Sagn og gode historier
- Kirkebyggerier
- Rappestenen
- Nedmaningen i Marvede   Præstegård

Lokalhistorie 2 – maj 2005 
- Præsten og naboen
- Helligovnspræsterne
- En grum smuglerhistorie
- Gammel ”retspleje”
- Den trebenede hare

Lokalhistorie 3 – sep. 2005
- Brorupgård-røverne
- Manden på den hvide hest
- Herregårdsspøgelset
- Den hovedløse rytter
- Donerne – inkl. kort 1939/1784
  US/MK

Lokalhistorie 4 – nov. 2005
- Løngange
- Vendesten
- Tyvmalkning
- En mand ved navn Bakke
- Af en sognefogeds besværligheder

Lokalhistorie 5 – jan. 2006
- Gravøl
- Gamle mål
- Marie Mortensdatters dagbog

Lokalhistorie 6 – april 2006  
- Karens Marie Mortensdatters liv og   slægt

SE LOKALHISTORIE 1 - 6

 

TILLBAGE TIL OVERSIGTEN

Lokalhistorie 7 – jan. 07  
- Røverne i Tofteskov
- De tre herremænd/Spenthøj
- Langdyssen i Harrestedgaard Skov

Lokalhistorie 8 – marts 2007
- Vandmøller 1 - Overblik
- DRB Agerup og Vallensved
- Menstrup-møllerne
- Brorup bro, vej og mølle

Lokalhistorie 9 – forår 2007  
- Vandmøller 2
- Sneslev Mølle
- Rødemølle
- Harrested Mølle

Lokalhistorie 10 – efterår 2007
- Vandmøller 3
- Over- og underfaldshjul
- Kyse Mølle
- Jenstrup Mølle
- Saltø/Arløse

SE LOKALHISTORiE 7 - 10 

Lokalhistorie 11 – forår 2008
- Oldtid 1
- Boplads ved Høvsgården
- Mimertan/Mimmer-Tand
- Høvsbanken/Høvsbjerg grave
- Kilde ved Høvsgården

Lokalhistorie 12 – efterår 2008
- Bandsholm
- Kyse Slot
- Galgebakken
- Kivse So

Lokalhistorie 13 – jan. 2009
- Oldtid 2. del
- Hvæssesten og økser
- Jernalderring og -spænde
- Sodgryde - Helligovn
- Trykledning og naturgas



 

Lokalhistorie 14 – april 2009
- Rundt om Marvede Bro
- Sogneforstanderskab
- Sognefoged
- Marvede-Hyllinge Kommune     1841-1905
- Forhandlingsprotokol, stort uddrag
- Gårdmænd og håndværkere,    beskrivelse

Lokalhistorie 15 – efterår 2009
- Hyllinge Skole 1909-2009
- 1899 skolelov
- Bygningen
- Lærer Nielsens tid
- Indvielsen
- Eksamen

SE LOKALHISTORIE 11 - 15 

Lokalhistorie 16 – vinter 2009/10
- Sprøjtehus og brandbekæmpelse
- Hyllinge Sprøjtehus
- Brandpolitiloven 1861
- Branddamme
- Sprøjtens tilstand

Lokalhistorie 17 – forår 2010
- Skrøner og gode historier
- Hyllinge Ting- og Arresthus
- Birker
- Gu’ Jøns og Lanseneren

Lokalhistorie 18 – jan. 2011
- Bidrag til Hyllinge Skoles historie
  1724 - 1830 - 1909 - 1960 - 2001 -
  2010

Lokalhistorie 19 – aug. 2011
- Hyllinge sogn og ”omegn”
- Ejerlaug
- Sogne- og bystørrelser
- Chr. V’s matrikel
- Stednavne

Lokalhistorie 20 – jan. 2012
- En sort hund
- Helhesten
- Spøgelsesvogne
- Spøgeri i kirker
- Fanden spiller kort

SE LOKALHISTORIE 16 - 20